Højskoler

Et højskoleophold er for både unge, voksne og ældre. Der findes også korte kurser for familier, og kursernes indhold strækker sig fra kunst til ekstremsport

Typer af højskoler

Du kan vælge mellem omkring 70 højskoler (2018) i Danmark.

Skolerne arbejder ud fra forskellige temaer eller idégrundlag, så udvalget er bredt og består bl.a. af:

  • gymnastik- og idrætshøjskoler
  • religiøse højskoler
  • sundhedshøjskoler
  • specialiserede højskoler, fx filmhøjskoler.

Alder

Er du mellem 16 1/2 og 19 år, kan du blive optaget på en ungdomshøjskole. På andre højskoler er de fleste elever mellem 18 og 24 år gamle, og på de mellemlange og korte kurser deltager folk i alle aldre.

Handicap

Mange højskoler er indrettede, så personer med handicap også kan følge undervisningen.

Kurser

Lange kurser

Lange kurser varer mellem otte og 40 uger.

Mellemlange kurser

Mellemlange kurser varer mellem fire og syv uger.

Korte kurser

De korte kurser varer en enkelt eller to uger. Her finder du bl.a. familiekurser, rejsekurser og seniorkurser.

Priser og tilskud

Priserne er meget forskellige og afhænger af kursustype, længde, årstid og andet.

Går du på et langt eller et mellemlangt kursus på højskole, koster det mellem ca. 1.000 og 2.500 kr. om ugen (2018). De korte kurser koster ca. 4.600 kr. for en uge og 6.500 kr. for to uger (2018). Priserne dækker ophold, undervisning og mad og i nogle tilfælde udflugter. Kontakt højskolen for at få oplysning om prisen for netop det kursus, du er interesseret i.

Der er i enkelte situationer mulighed for økonomisk støtte til et højskoleophold.

Du kan læse om priser og tilskudsmuligheder på Folkehøjskolernes forenings hjemmeside:

Læs også

Højskolernes fælles hjemmeside byder på masser af information om de forskellige højskoler, deres kurser og priser.