Årligt rottetilsyn

Jammerbugt Kommune går nu igen i gang med det årlige rottetilsyn, hvor erhvervsejendomme med blandt andet dyrehold får besøg af en rottebekæmper. Besøget vil ske uanmeldt i perioden 1. oktober 2020 til 28. februar 2021.

Ca. 800 erhvervsejendomme får de næste fem måneder besøg af en rottebekæmper, som skal tjekke, om der er spor af rotter. Tjekket er lovpligtigt ifølge bekendtgørelsen § 2. 15).

Det er erhvervsejendomme med dyrehold, produktion af fødevarer og foder til dyr, opbevaring af foderstoffer til dyr eller opbevaring af planteprodukter til planteproduktion, der skal undersøges for rottespor.

Ved tjekket gennemgår rottebekæmperne ejendommen sammen med ejeren, og dukker der spor op, bliver der med det samme igangsat bekæmpelse.

Ejendommen vil blive gennemgået for mulig rotteforekomst både udvendigt og indvendigt. Er der ingen hjemme tilses kun de udendørs arealer, og en seddel vil blive lagt i postkassen.

Når vi går den mørke tid i møde, vil bekæmperen gå rundt med en lommelygte på ejendommen.

Arbejdet udføres af Anticimex på vegne af Jammerbugt Kommune. Anticimex kører i en hvid firmabil med blå Anticimex-logo.

 

Det er alle borgeres pligt at anmelde enhver forekomst af rotter til kommunen.

Er der spørgsmål, er det muligt at ringe til Lise-Lotte Steffensen på tlf. 7257 7876.

 

Rotter kan anmeldes her