Landmand løber ikke længere kun efter køerne

En mail fra Agri Nord fik stor betydning for landmand Jess Sørensen fra Brovst. Mailen var en opfordring til at tage en sundhedssamtale med en medarbejder i Jammerbugt Kommune. Jess Sørensen sprang på, og samtalen blev skubbet til, at han i dag både løber og cykler efter arbejdstid og generelt tænker mere over, hvad han spiser og drikker.

Et par løbesko med guldstriber og en cykel til 800 kr. Umiddelbart beskedent sportsudstyr, men ikke desto mindre nok til, at Jess Sørensen både kan cykle og løbe flere gange om ugen.

”Mailen fra Agri Nord om en sundhedssamtale var det skub, jeg havde brug for. I tre år havde jeg spekuleret på at få et sundhedstjek og blive strammet lidt op. Nu var der en oplagt mulighed, så jeg ringede og meldte mig til. Vi fik god samtale, hvor vi snakkede om mit arbejde, min livsstil og hvor lidt motion, jeg dyrkede. Så kom vi ind på mine madvaner – og jeg at hoppede på vægten. Jeg kunne godt se, at de tal, der blev skrevet ud fra vægten ikke var så gode. Der var ingen moralprædiken, men det var det spark bagi, der hjalp”, husker Jess Sørensen.

Samtalen var i februar 2019 med sundhedskonsulent Helle Ulrick Poulsen fra Jammerbugt Kommune.

Det var en god oplevelse. Alligevel var Jess lidt rystet bagefter.

Læs hele artiklen i Agri Nord Nyt